Spring til indhold
Arrow left Go back

Bliv en del af erhvervsfyrtårn Nord CO2Vision

Hør mere om at blive en del af det Nordjyske Erhvervsfyrtårn CO2Vision, når vi fortæller om den kommende fase II

Kom til infomøde om det Nordjyske Erhvervsfyrtårn CO2Vision, hvor vi fortæller om muligheden for at blive en del af fyrtårnets test- og demonstrationssites i den kommende fase II, hvor både nye og eksisterende samarbejdspartnere kan ansøge om at blive en del af det videre projektforløb.

På baggrund af Erhvervsfremmebestyrelsens annoncering af fase 2 for de lokale Erhvervsfyrtårn, indkalder Energy Cluster Denmark og Green Hub Denmark på vegne af konsortiet for CO2Vision til infomøde om næste fase af CO2Vision.

CO2Vision er Nordjyllands lokale erhvervsfyrtårn, som er en del af en national udpegning af lokale/regionale fyrtårne for vækst i erhvervslivet. I CO2Vision sigter Nordjylland mod at blive en foregangsregion for fangst, anvendelse og lagring af CO2 — også kaldet CCUS (CCUS = carbon capture, utilization and storage). Projektet går snart ind i fase II, og derfor afholder vi nu infomøde om ansøgningsprocessen og at indgå i test- og demonstrationssites. Her kan du blive klogere på, hvad det vil sige at være en del af CO2Vision, og hvilken rolle din virksomhed kan få i projektet.

Til mødet vil vi gennemgå mulighederne i regionalfonden og ansøgningsprocessen, og hvordan man kan få støtte til at investere i test- og demonstrationssites og indgå i samarbejde med andre aktører inden for CCUS.

Erhvervsstyrelsen annoncerer 290 millioner kroner til videreudviklingen af de lokale erhvervsfyrtårne. CO2Vision vil blot kunne ansøge om en delmængde af denne pulje. Hvis du og din virksomhed ønsker at høre mere om CO2Vision samt muligheden for at deltage og ansøge om funding til udviklingsprojekter inden for CCUS, skal I med til infomødet! Få adgang til ny viden og samarbejdspartnere igennem udviklingsprojekter, og bliv en del af et voksende nationalt netværk inden for CCUS med udspring fra Nordjylland.

Infomøder
Energy Cluster Denmark og Green Hub Denmark afholder infomøder, hvor du kan få mere viden om, hvad det vil sige at deltage. Møderne afholdes således:

Torsdag den 19. januar kl. 15.00
hos Thy Erhvervsforum – tilmeld dig her.

Mandag den 23. januar kl. 08.00
hos Erhverv Væksthimmerland – tilmeld dig her.

Fredag den 20. januar kl. 08.30
online webinar – tilmeld dig her.

 

Generelle informationer

Økonomisk ramme: 290 mio. kr. i den samlede pulje til flere fyrtårne og aktiviteter. Fyrtårn Nord vil kun kunne ansøge om en delmængde af det.

Ansøgningsfrist: D. 15. februar 2023 kl. 23:59 for indsendelse af projektforslag. Den samlede ansøgning indsendes senere til Erhvervsstyrelsen.

Afgørelse: Q2 2023

Lovgrundlag: De gældende statsstøtteregler for regionalfondsmidler regulerer rammerne for budgettet og finansieringen.
Vejledning om støtteberettigelse kan findes her.

Vurderingskriterier

Ansøgningsmateriale
Ansøgningsskema

Gantt-chart

Budget

Ansøgningsfristen er 15. februar kl. 23.59

Materialet sendes til co2vision@aalborg.dk

Kontakt

Har du spørgsmål til ansøgningsprocessen eller CO2Vision generelt, er du velkommen til at kontakte projektleder Maria Kristiansen, Energy Cluster Denmark på mak@energycluster.dk eller tlf. 60 15 64 46. 60156446 eller projektleder Mette Høj Ravnborg, Green Hub Denmark på mette.ravnborg@aalborg.dk eller tlf. 25 20 02 05.