Om puljen

Er du ejer af – eller ansat i – en virksomhed, vidensinstitution eller organisation, der arbejder med teknologier og løsninger, der reducerer, transporterer, udnytter eller lagrer CO₂?

Så har du mulighed for at få 30 % i støtte gennem et rammeprogram under CO2Vision NeXt, hvor Green Hub Denmark administrerer en pulje på 16,4 mio. kr. til CCUS-projekter.

Støtten kan dække maskiner, udstyr eller aktiviteter, der hjælper jer med at gøre grønne idéer til konkrete løsninger.

Puljesum: 16,4 mio. kr.
Støtteprocent: 30 %
Ansøgningsfrist: 13. januar 2026

Spørgsmål og svar til puljen

Gennem puljen kan virksomheder få støtte til projekter og aktiviteter, der gør arbejdet med CO₂-fangst, -udnyttelse og -lagring (CCUS) mere konkret.

Det kan fx være:

  • Køb af maskiner og udstyr til CO₂-fangst, – transport, -udnyttelse og -lagring.
  • Opskalering af eksisterende udstyr – fx når I vil teste teknologien i større skala.
  • Forundersøgelser og analyser, som afdækker mulighederne for CCUS i jeres virksomhed.
  • Test og demonstration af løsninger, hvor I afprøver teknologien i praksis.

Læs om flere eksempler på støtte >

Trin 1: Download dokumentpakken

Hent ansøgningsskemaet (Excel) og de relevante erklæringer. Dokumentpakken indeholder alt, I skal bruge for at udarbejde jeres ansøgning.

Download ansøgningsmateriale >

Trin 2: Beskriv jeres projektidé

Udfyld ansøgningsskemaet med en kort og konkret beskrivelse af jeres projekt.

Trin 3: Vedhæft de relevante erklæringer

Udfyld og vedlæg de nødvendige de minimis-erklæringer og eventuelle partnerskabserklæringer. De skal underskrives af virksomheden og eventuelle projektpartnere.

Trin 4: Indsend ansøgningen

Når dokumenterne er udfyldt, sendes ansøgningen samlet til Kasper Kjærsgaard Nielsen, Green Hub Denmark, på kani@aalborg.dk og Alex Søgaard Moreno, Green Hub Denmark på
asm@aalborg.dk.

I modtager en bekræftelse, når ansøgningen er registreret.

Trin 5: Afvent vurdering og svar

Ansøgninger vurderes ud fra følgende udvælgelseskriterier:

  1. Bidrag til at håndtere virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi    samt realisering af formålet med erhvervsfyrtårnet, herunder vision og sigtelinjer.
  2. Sammenhæng til nuværende aktiviteter og koordinering med relevante aktører samt forenkling.
  3. Privat engagement og fokus på virksomhedernes behov.
  4. Partnerskab, lokal forankring og governance

Ansøgninger vurderes løbende.

Du får svar på din ansøgning pr. e-mail. Svaret sendes til den e-mail, der er angivet i ansøgningen. Du vil modtage et svar uanset udfaldet af den faglige vurdering. De ansøgninger, der accepteres  vil modtage en bevilling. De øvrige ansøgninger vil modtage et fagligt begrundet afslag.

Flere nordjyske virksomheder har allerede fået støtte gennem CO₂Vision NeXt til at udvikle og teste nye teknologier inden for CO₂-fangst, udnyttelse og lagring (CCUS).

Blandt modtagerne er både etablerede industrivirksomheder og mindre teknologivirksomheder, der arbejder med alt fra energieffektivisering og biokul til grøn brint og direkte CO₂-fangst.

Læs mere og mød nogle af virksomhederne her >

For at være berettiget til puljen, skal jeres projekt:

  1. Have en klar og direkte forbindelse til udviklingen af CCUS-teknologier.
  2. Involvere én eller flere kommercielle virksomheder.
  3. Have en realistisk og gennemførlig projektplan med klare mål og tidsrammer.

De minimis-forordning giver mulighed for, at en virksomhed kan modtage støtte på op til 300.000 EUR i en periode på tre år. Deltagende virksomhed godt kan modtage flere mindre beløb, men det samlede beløb må aldrig overstige beløbsgrænsen for de minimis-støtte. Alle virksomheder, der modtager de minimis-støtte, skal udfylde og fremsende en de minimis-erklæring, inden der kan gives tilsagn om støtte.

Du kan læse mere om dette i Støtteberettigelsesreglerne.

Perioden er nu glidende og følger således ikke længere de enkelte virksomheders regnskabsår – men blot altid de foregående tre år. Det vil fx sige, at hvis en virksomhed får 300.000 EUR i de minimis-støtte, og tilsagnsdatoen er 2. januar 2024, kan virksomheden først få de minimis-støtte igen 2. januar 2027.

Ved opgørelsen skal de minimis-støtte tildelt før 1. januar 2024 tælles med.

Med den nye forordning er der også indført et krav om registrering af de minimis-støtte i et centralt register, nationalt eller på EU-niveau. Registreringskravet indtræder dog først den 1. januar 2026. I dag findes der ikke et de minimis-register i Danmark. Implementering af registreringsforpligtelsen afventer. Metoden om indhentelse af de minimis-erklæringer skal anvendes, indtil registeret dækker en periode på tre år.

I forhold til anvendelsesområdet for den generelle de minimis-forordning er det vigtigt at bemærke, at fiskeri- og akvakultursektoren og landbrugssektoren er underlagt særskilte de minimis-regler.

Hvis din virksomhed bliver godkendt til at modtage tilskud gennem puljen, løber projektperioden frem til 31. august 2026.

Alle aktiviteter skal være afsluttet, betalt og indsendt til projektadministrationen inden denne dato.

Udgifter, der afholdes efter 31. august 2026, er ikke støtteberettigede.

Ansøgningerne vurderes ud fra 4 udvælgelseskriterier:

  1. Bidrag til at håndtere virkninger af omstillingen til en klimaneutral økonomi samt realisering af formålet med erhvervsfyrtårnet, herunder vision og   sigtelinjer.
  2. Sammenhæng til nuværende aktiviteter og koordinering med relevante aktører samt forenkling.
  3. Privat engagement og fokus på virksomhedernes behov.
  4. Partnerskab, lokal forankring og governance

Vi tilbyder sparring, så du hurtigt kan få afklaret, om dit projekt passer ind i puljen, og hvordan du laver selve ansøgningen.

Sparringen er gratis og kan hjælpe dig med at:

  • forstå, hvad der kan søges støtte til
  • sikre, at projektet lever op til kriterierne
  • få konkret hjælp til udfyldelse af ansøgningen

Få sparring til pulje og ansøgning >

Mød virksomheder, som har fået tilskud fra CO₂Vision NeXt-puljen

Tilskuddet fra CO2Vision er den afgørende katalysator, der muliggør dette projekt. Uden medfinansieringen kan projektet ikke gennemføres i det nødvendige omfang eller inden for den kritiske tidsramme. Tilskuddet har således en direkte og afgørende tilskyndelsesvirkning for os som SMV.
Støtten vil markant accelerer LSM’s muligheder for at realisere vækstpotentialet og kunne levere det nødvendige udstyr til CCUS-teknologierne indenfor biogas og pyrolyse.
Leo Sørensen, LSM Pumper ApS

Uden tilskud må projektet udskydes minimum 2-3 år til tilstrækkelig kapital er opbygget gennem andre aktiviteter.

Klimamålene for 2030 kræver handling nu – udskydelse underminerer projektets bidrag til Nordjyllands CCUS-strategi.

Ruben Bak Sørensen, Maskinel ApS
Deadline for ansøgning til:
Tilskud til grønne projekter fra pulje på 16,4 mio. kr.
0
0
0
0
Days
0
0
Hrs
0
0
Min
0
0
Sec

Har du spørgsmål til CCUS-puljen?

Vi tilbyder sparring, så du hurtigt kan få afklaret, om dit projekt passer ind i puljen, og hvordan du laver selve ansøgningen.