Hvordan søger du tilskud til CCUS-projekter, og hvad kan du konkret få støtte til?
Gennem et rammeprogram under CO₂Vision NeXt administrerer Green Hub Denmark en tilskudspulje på 16,4 mio. kr., som er målrettet projekter, der styrker udviklingen af CO₂-fangst og -udnyttelse (CCUS) i Nordjylland.
Puljen kan søges af virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer, som direkte eller indirekte understøtter CCUS-udviklingen. Det vægtes positivt, hvis projektet involverer én eller flere kommercielle virksomheder.
Deltag i webinaret og få overblik over, hvordan din virksomhed, organisation eller vidensinstitution kan søge tilskud til projekter, der understøtter CO₂-fangst og -udnyttelse (CCUS) i Nordjylland.
Hvad får du ud af webinaret?
- En gennemgang af hvem der kan søge, og hvilke typer projekter der kan få tilskud
- Indsigt i ansøgningsproces, krav og deadlines
- Inspiration fra andre typer projekter og cases
- Mulighed for at stille spørgsmål
Information om puljen
- Pulje: 16,4 mio. kr.
- Ansøgningsperiode: 3. august – 30. september 2025
- Støtteloft: Maks. 300.000 EUR pr. virksomhed under de minimis-forordning
- Mulige støtteområder:
- Udarbejdelse af forundersøgelser/analyser som understøtter virksomhedernes nuværende og fremtidige arbejde med CCUS
- Test og demonstrationsudstyr
- De minimis støtte til indkøb af maskiner og udstyr som understøtter virksomhedernes arbejde indenfor CCUS
- Opskalering af eksisterende udstyr
Praktisk information
Webinaret afholdes via Microsoft Teams. Du modtager et deltagerlink i bekræftelsesmailen og igen op til webinarets start.
Hvad er CO2Vision NeXt?
CO2Vision NeXt-projektet skal bidrage til at udvikle CCUS-teknologier, skabe nye arbejdspladser og fremme økonomisk vækst i Nordjylland. Derved skal det understøtte det nordjyske erhvervsfyrtårn inden for CO2-fangst, anvendelse og lagring (CCUS) og omstillingen til en klimaneutral økonomi. CO2Vision NeXt er støttet af EU og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.











