På Aalborg Universitets Institut for Energi sættes der nu gang i at bygge et unikt laboratorium til at udvikle næste generation af anlæg til CO₂-fangst
Et nyt laboratorium til udvikling af fremtidens CO₂-fangstanlæg er på vej hos Institut for Energi, AAU ENERGY. Med en intern bevilling på tre millioner kroner fra Aalborg Universitet bliver det nu muligt at bygge oven på tidligere INNOCCUS- og EUDP-projekter og etablere unikke faciliteter, der skal bringe forskningen inden for Direct Air Capture (DAC) op på næste niveau.
Bevillingen, som er tildelt lektor Thomas Helmer Pedersen og hans forskningsgruppe, skal bruges til både infrastruktur og ansættelser. To millioner kroner går til opbygningen af laboratoriet og udviklingen af prototyper på næste generations fangstanlæg, mens én million er øremærket nye forskningstillinger.
– Med laboratoriet bliver CO₂-fangst for alvor et strategisk forskningsområde på AAU. Vores mål er at udvikle teknologier, der muliggør negative emissioner og dermed reelt kan trække CO₂ ud af atmosfæren, siger Thomas Helmer Pedersen.
De sværeste 10 procent
CO₂-fangst direkte fra luften – også kaldet DAC – er en teknologi i vækst globalt, men endnu ikke udbredt i stor skala. Ifølge forskningsgruppen på AAU handler det ikke kun om at fange CO₂, men om at gøre det på en måde, der passer ind i fremtidens energisystem, hvor fleksibilitet og grøn strøm er nøgleord.
– Vi arbejder med de sidste, dyre og besværlige 10 procent af CO₂-reduktionerne. Det er nemt og brugervenligt at udskifte en benzinbil med en elbil eller installere en varmepumpe. Men det svære – og for mig det mest spændende – ligger i de teknologier, der ikke passer så let ind, siger Thomas Helmer Pedersen.
Han peger på, at anden generations CO₂-fangst skal være fleksibel og kunne spille sammen med et energisystem, der i stigende grad er baseret på fluktuerende vedvarende energikilder. Det har nuværende teknologier i dag svært ved.
Fra hvidbog til laboratorium
Forskningsgruppen, som ud over Thomas Helmer Pedersen tæller de videnskabelige assistenter Maria Maigaard Paulsen og Sebastian Bruhn Petersen, har allerede gjort sig bemærket i debatten om DAC i Danmark. I 2024 udgav de en hvidbog i pixibogsformat, der introducerer teknologien med danske øjne og gør emnet tilgængeligt for en bredere målgruppe. Hvidbogen blev populær og har rundet over 1.000 digitale og trykte læsere.
– Vores arbejde med hvidbogen og de indledende eksperimenter har lagt fundamentet for den her bevilling. Jeg er utroligt glad for, at vi nu kan tage næste skridt og udvikle konkrete løsninger, siger Thomas Helmer Pedersen.
Maskinmester Anders Andersen, postdoc Sulafa Mohammed, lektor Thomas Helmer Pedersen, videnskabelig assistent Maria Maigaard Paulsen, videnskabelig assistent Sebastian Petersen og phd-stipendiat Amit Mishra, Aalborg Universitet. Foto: Astrid Helene Mortensen, AAU
National debat og international opmærksomhed
Forskningsgruppen er aktiv i både den nationale og internationale debat om DAC. For nylig deltog de i en workshop under Innovationsfondens INNOCCUS-hub, og Maria Maigaard Paulsen deltog i juni i en debat på Folkemødet om, hvordan Danmark kan skalere CO₂-fangst.
– Vores budskab er klart: Hvis Danmark skal lykkes med DAC, skal teknologien være designet til et energisystem med høj andel af vedvarende energi. Det kræver fleksibilitet og en helhedstænkning, der understøtter den grønne omstilling, ikke belaster den, siger Maria Maigaard Paulsen.
Langsigtet, men nødvendigt
Selvom teknologier som DAC først for alvor forventes at have stor effekt på den lange bane, er det vigtigt at starte nu.
– Vi er stadig i begyndelsen, men laboratoriet er et stort skridt mod vores mål: At kunne fjerne CO₂ fra atmosfæren i stor skala. Og det haster, hvis vi skal nå vores klimamål, afslutter Thomas Helmer Pedersen
Læs forskernes hvidbog Direct Air Capture i Danmark. En pixibog om vejen til negative CO2-emissioner i 2050
