Go back
Artikel udarbejdet af Hanstholm Havn
Hanstholm Havn er primært kendt som en fiskerihavn. Men den grønne omstilling åbner for nye potentialer. Havnen er for nyligt udvidet og har de senere år fokuseret på forretningspotentialer inden for grøn omstilling. Her er fokus især rettet mod muligheder inden for CCUS, der er en forkortelse for Carbon Capture, Storage and Utilization – altså fangst, lagring og udnyttelse af CO2.
CCUS-projekter kan booste Hanstholm Havns forretning og skabe helt nye forretningsmuligheder lokalt, hvor undergrunden nær Hanstholm kan få afgørende betydning for havnens muligheder. Det betyder, at Hanstholm Havn kan indtage en national rolle i store CCUS-projekter, hvor en ny politisk aftale netop har banet vejen for lagring af mindst 34 millioner ton CO2 i den danske undergrund.
Tre områder nær Hanstholm er kandidater til CO2-lagring
Energistyrelsen har udpeget otte områder kystnært og på land, hvor potentialet for lagring af CO2 er stort. Områderne er under miljøvurdering, og de tre kystnære områder ’Jammerbugt’, ’Lisa’ og ’Inez’ ligger alle tæt på Hanstholm. Bliver lagring i et eller flere af de tre områder til virkelighed, er Hanstholm Havn et oplagt bindeled mellem lagringsområder i undergrunden og udledere af CO2. Udledere kan være alt fra Kraftvarmeværket i Thisted og kommende lokale biogasanlæg til udenlandske CO2-udledere, som kan sejle CO2 til Hanstholm på vej mod lagring i undergrunden.
På Hanstholm Havn er man ikke i tvivl om, at CO2 kan blive et stort forretningsområde for havnen, som allerede nu bliver kontaktet af konsortier med interesse i kystnær CO2-lagring:
– Hanstholm ligger ideelt for de tre kystnære lagringsområder, og på landsiden har vi de nødvendige arealer til blandt andet mellemlagring af CO2 i forbindelse med ind- og udskibning over kaj. Der er ingen tvivl om, at Hanstholm Havn har et stort potentiale, og det bliver kun bekræftet, når vi bliver kontaktet af konsortier, som ønsker at byde på licenser til lagring af CO2 i den danske undergrund – og derfor har blikket rettet mod Hanstholm, fortæller havnechef Søren Zohnesen.
Hanstholm som CO2-terminal, grøn tankstation og vækstcenter
I rapporten De nordjyske havnes rolle i CCUS kortlægger Niras, hvilke roller havnene i hhv. Hanstholm, Hirtshals, Aalborg, Skagen og Frederikshavn kan spille for CCUS-projekter. Potentialet i Hanstholm Havn er tredelt. Her peges dels på en rolle som CO2-terminal for ind- og udskibning af CO2, en funktion som grøn tankstation for bunkring af grønne brændsler, for eksempel e-metanol, og en fremtid som grønt vækstcenter for CCUS.
Lokalt er man helt enig i de potentialer, som rapporten fremlægger. Konsulent i Thisted Kommune Jens Therkelsen fremhæver etablering af en CO2-terminal på Hanstholm Havn som et vigtigt første skridt:
– At gøre Hanstholm til CO2-terminal vil være et afgørende første skridt på vejen mod realisering af andre CCUS-potentialer. Lykkes vi med at gøre havnen til CO2-hub for ind- og udskibning, vil det være naturligt at vende blikket mod Hanstholm, når en del af CO2’en skal sættes i spil som ressource i for eksempel PtX-sammenhæng. Her er kombinationen af lokal energiproduktion og CO2 vigtig, og derfor arbejder vi i Thisted Kommune for både landvind og havvind.
Den nødvendige infrastruktur er afgørende for at realisere CCUS-potentialet i de nordjyske havne. Evida kortlægger løbende potentialet for CO2-infrastruktur, og i Niras’ rapport er Hanstholm indtegnet som et muligt spot for onshore CO2-infrastruktur, altså på landsiden.
Hanstholm Havn deltager i en række CO2-samarbejder. Herunder det nordjyske erhvervsfyrtårn CO2Vision, partnerskabet CCS-alliancen og projektet Marco Polo. Sidstnævnte undersøger, hvordan PtX-produkter kan anvendes på danske havne.
Foto: Bjarne Nørby.
Rapporten De nordjyske havnens rolle i CCUS fra juni 2023 kan læses her.
DA 
EN