CCUS-projekter er typisk sammensat af aktører med en høj grad af tværfaglighed og komplekse processer, som kalder på nye kompetencer. De mange involverede aktører kræver ny faglig viden og arbejdsopgaver, som tidligere ikke var almindelige. Et eksempel er formidling og evnen til at indgå i samarbejdsteam.
På den baggrund har flere virksomheder fokus på, om deres medarbejdere har de nødvendige kompetencer til at imødekomme den grønne udvikling.
Hos AMU Nordjylland har konsulentenheden Team Support faciliteret kompetenceudvikling i virksomheder. Derfor kan vi i dag sammensætte forløb på baggrund af forskellige AMU-mål, som understøtter udviklingen mod de nye arbejdsopgaver.
Er du klar til den grønne fremtid?
I Team Support (AMU Nordjylland) har vi sammensat et udviklingsforløb, som understøtter den grønne omstilling. Forløbet består af følgende faser:
Fase 1
Hvad er fremtidens kompetencer?
Denne fase gennemføres som et fremtidsscenarie, hvor udvalgte tendenser fremlægges. På denne baggrund udarbejdes en jobprofil, der matcher de arbejdsopgaver, man kan forvente om 4–5 år.
Fase 2
Hvilke kompetencer vil blive efterspurgt?
Her sammensættes en kompetenceprofil for den medarbejder, der arbejder med anlægsopgaver eller driftsovervågning i CCUS-projekter.
Fase 3
Afdækning af kompetencer
Den efterfølgende kompetenceafdækning foregår med støtte fra AMU-aktiviteten Individuel kompetenceafklaring (IKV). Resultaterne samles i en kompetencebank til brug for virksomhedens videre udvikling.
Fase 4
Målrettet kompetenceudvikling
På baggrund af IKV-afklaringen kan der sammensættes et målrettet kompetenceudviklingsforløb tilpasset den enkelte medarbejders behov.
Uddannelse til fremtidens anlægsvirksomheder
Tilmelding og rådgivning
Vi hjælper dig med at sammensætte et forløb, der passer til jeres virksomheds udviklingsbehov. Der er gode muligheder for tilskud og støtte.
Kontaktperson
Kontakt vores konsulent for råd og vejledning om dit næste kompetenceforløb inden for organisationsudvikling









